Årsmøder & generalforsamlinger - få noget at skulle ha' sagt
3 ting du kan gøre i forhold til butikkens årsmøde 2021
Det er usikre tider på grund af covid-19, og det er vanskeligt at planlægge årsmøder og generalforsamlinger i denne tid. Det er helt afgørende for Coops medlemsdemokrati, at vi sammen sikrer, at vores butikker og bestyrelser er relevante og i dialog med vores medlemmer.
Her er foreningssekretariatets 3 anbefalinger til, hvordan butiksbestyrelser kan gribe planlægningen af årsmødet an.
Vi ved med sikkerhed, at vi kan afholde årsmøder. I hvert fald digitalt eller delvist digitalt, hvis det bliver nødvendigt. Derfor er det en god idé at booke et lokale, så datoen for jeres møde ligger fast, og så I har et sted at afvikle et eventuelt helt eller delvist digitalt møde. Sørg for, at der er en fornuftig internetforbindelse på stedet.
OBS: For brugsforeninger gælder foreningens egne vedtægter omkring afholdelse af generalforsamling. Derfor kan man som brugsforeningsbestyrelse ikke uden videre afholde digitale generalforsamlinger. Vi henviser til Brugsforeningernes Arbejdsgiverforenings retningslinjer på www.ba.dk.
Mange har af gode grunde endnu ikke lagt sig fast på, hvordan man holder årsmøde eller generalforsamling. Vi anbefaler, at så mange bestyrelser som muligt holder mødet i uge 16 fra 19. – 25. april 2021. Her vil vi med ”Fællesugen” i Coop og brugsforeningerne vise vores medlemmer, at de kan være med og få noget at skulle ha’ sagt, og vi vil fortælle omverdenen, at vores forening bygger på medindflydelse og demokrati.
For at jeres butik bliver en del af markedsføringen omkring ”Fællesugen” og for at give initiativet endnu større gennemslagskraft, beder vi jer fortælle, HVORNÅR I holder årsmøde eller generalforsamling - også selvom I ikke holder mødet i uge 16.
Udfyld skemaet HER og fortæl os, hvornår I holder møde.
I kan senere tage stilling til, om det er muligt at mødes fysisk, eller om mødet skal afvikles helt eller delvist digitalt.
Materialepakke til møderne får I sendt som sædvanlig. Materialerne kan tilpasses afhængig af, om jeres møde ender med at være fysisk, digitalt eller både-og.
Få overblik over materialerne her.
Vores generelle anbefaling er, at I holder mødet så kort som muligt, max. en time, uanset om deltagelse er fysisk eller digitalt. Begræns brug af ekstern oplægsholder og udelad dette helt, hvis mødet kun foregår digitalt.
Sekretariatet og foreningskonsulenterne er klar til at hjælpe ift. det tekniske og sparring om afholdelse af mødet. Vi hjælper via:
- Drejebog – sådan holder vi digitale årsmøder (under udarbejdelse)
- 'Spørgecafé - digitale årsmøder' (datoer bliver meldt ud senere)
- Hotline til sekretariatet i forbindelse med afvikling.
Baggrunden for de digitale årsmøder er, at coronakrisen har spændt ben for mange af årets foreningsaktiviteter. Derfor åbnede landsrådet på sit møde i november for, at butiksbestyrelser kan holde digitale årsmøder – efter forslag fra Coop ambas bestyrelse.
Materialer til jeres møde
Her på Coopforum kan I som bestyrelse finde inspiration og materialer til brug for planlægning og markedsføring af det årlige møde.
Med specialdesignede materialer til årsmøder og generalforsamlinger sætter vi fokus på vores unikke medlemsdemokrati, fællesskab og ansvarlighed. Materialerne for 2021 vil kunne bruges, uanset hvornår I holder generalforsamling eller årsmøde.
Vores butikker er mere end et indkøbssted
Vores fælles mål i foreningen Coop er at engagere alle vores medlemmer.
Årsmøder og generalforsamlinger er en enestående mulighed for at formidle, hvordan man som medlem af Coop kan være en del af fællesskabet i sin egen butik, og hvordan det fælles ejerskab med næsten 1,9 mio. andre medlemmer er med til at gøre en forskel, når det handler om Coops mange mærkesager og de forandringer, vi skaber sammen.
Under overskriften "Fællesugen" samler vi i 2021 så mange årsmøder og generalforsamlinger i uge 16 som muligt.
Uge 16 løber i dagene 19. april til 25. april 2021.
Med ”Fællesugen” i Coop og brugsforeningerne vil vi vise vores medlemmer, at de kan være med og få noget at skulle ha’ sagt, og vi vil fortælle omverdenen, at vores forening bygger på medindflydelse og demokrati.
Med over 300 tilmeldte bestyrelser til "Fællesugen" i 2020 var opbakningen til initiativet massiv, men vi måtte aflyse grundet coronakrisen. Derfor glæder vi os til sammen at gennemføre "Fællesugen" i 2021 - trods corona.
Fortæl sekretariatet, hvornår I holder årsmøde eller generalforsamling via linket nedenfor – også selvom I ikke holder mødet i uge 16.
Spørgsmål til Fællesugen kan rettes til specialkonsulent Karsten Toksvig på karsten.toksvig@coop.dk
Indflydelse til Coops medlemmer
Engagement og medlemsdemokrati er Coops livsnerve og har formet både den danske dagligvarehandel og samfundet i mere end 150 år.
Møderne er et vigtigt afsæt for årets foreningsarbejde og er med til at engagere og involvere medlemmerne omkring butikken, vores mærkesager og værdier. Her inviterer vi medlemmerne til en god oplevelse, hører deres idéer, udvikler nye aktiviteter sammen og skaber opmærksomhed og opbakning i lokalsamfundet.