Lær at forstå og bruge NPS som værktøj til at øge kundeloyaliteten i butikken 

Loyale kunder handler oftere i vores butikker, og de køber mere! Derfor er det relevant for bestyrelsen at arbejde med NPS-værktøjet, som er Coops kundeloyalitetsmåling. 

 

Målgruppe

For medlemmer af butiks- og brugsfor­eningsbestyrelser og ansatte i Coops butikker. Det er en fordel, hvis I deltager minimum to fra samme bestyrelse. Så er I klædt godt på til at tage kursets erfaringer med hjem til resten af bestyrelsen og uddeleren.

 

Indhold

Kurset her gør dig i stand til, som bestyrelsesmedlem, at stille gode og relevante spørgsmål til resultaterne uanset, om du er fra en Coop-ejet butik eller fra en selvstændig brugsforening.

På kurset arbejder du med din egen butik og dens nyeste NPS resultat. Glæd dig til lærerige timer, som veksler mellem oplæg, opgaver og diskussioner i plenum.

Bemærk: Resultater af NPS målinger sendes fra Coop til din uddeler/varehuschef, som har til opgave at præsentere bestyrelsen for målingens resultater.

 

Udbytte

Du bliver fortrolig med NPS-værktøjet ift. at arbejde med at styrke kundeloyaliteten

  • Find og udvælg de indsatsområder blandt målingens mange spørgsmål, der kan medvirke til at forbedre kundernes loyalitet
  • Fokus på initiativer til aktiviteter, som kan bidrage til at engagere og skabe gode kundeoplevelser

 

Praktik

Kursusprogram fra kl. 18.00-21.00. 

Fra kl. 17.30-18.00 serveres en let forplejning.

Deltagelse er gratis.