Længe leve fællesskaberne på Severin Seminar.

Lørdag den 26. september går dørene går op til 2020-udgaven af Severin seminar. Indholdet har selvfølgelig fokus på værdierne af fællesskaber og dermed også de fantastiske muligheder vi i Coop har for at samarbejde med andre lokale foreninger. Kom med til et seminar, som er en klassiker i brugsbevægelsen, mød dit netværk, opdyrk nye kontakter og gå hjem med inspiration til at styrke samarbejdet med byens lokale ildsjæle. 

Målgruppe:

For medlemmer af butiks- og brugsfor­eningsbestyrelser i Coop. Det er en fordel, hvis I deltager indtil flere fra samme bestyrelse. Så er I klædt godt på til at tage dagens erfaringer med hjem til resten af bestyrelsen og uddeleren.

Indhold:

Siden 2011 har medlemsvalgte fra hele landet mødtes til et heldags seminar, hvor indholdet tanker dig op på fællesskabsfølelse, inspiration og ny energi.

Dagen krydres med lige dele fagligt, lærerigt og socialt indhold. 

Udbytte:

Vi skal igen til at være tættere sammen. På nye måder. Få inspiration med hjem til at omsætte nærhed til nyt, lovende samarbejde med øvrige lokale foreninger og ildsjæle.

Praktik:

Program fra kl. 10.00-15.00. 

Fra kl. 09.30-10.00 serveres en let morgenmad. Dagen igennem nyder vi godt af diverse forplejning.

Deltagelse er gratis.